tirsdag den 4. december 2007

Åben forklarings brev til Venstre!! Er det Srilankas metoder i kampen som LTTE skal følge efter?

Forleden læste vi et svar fra Martin Møller fra Venstre, til en tvivlende tamilsk ung vælger i forbindelse med det seneste folketingsvalg. Den unge tamiler ønskede svar på spørgsmål omkring terrorlisten. Blandt andet ville han gerne vide hvorfor de tamilske tigre var blevet sat på terrorlisten? Om det var blevet undersøgt hvad de tamilske tigre kæmper for?? Hvorfor der overhovedet er krig?? Om der efter de er blevet sat på terrorlisten, er blevet fulgt med i hvad der sker dernede og taget vurdering til sagerne?? Har man nogensinde fortrudt at man har sat dem på listen over terrorister?? Han ønsker endvidere at få forklaret hvad forskellen på Terrorister og frihedskæmpere er?? I den forbindelse stillede han spørgsmål til om Churchill gruppen også var Terrorister??. Samme spørgsmål sendte han til alle de opstillede partier i folketinget og de svar han modtog, publicerede han på hjemmesiden www. vaanam.dk.
Martin Møller fra Venstre forholder sig i sit svar til den unge tamiler, kun til et af spørgsmålene i brevet og henviser til at de tamilske tigre er kommet på listen over terrorister pga. deres metoder i kampen. Martin Møller fortæller også at EU vil opretholde sin dialog med de tamilske tigre, i den udstrækning sådanne kontakter til fremme af fredsprocessen kan bidrage til forhandlingernes genoptagelse og til voldens ophør.
Vi må konkludere at Martin Møller ikke er bekendt med at EU pga. sin terrorstempling af de tamilske tigre ikke kan have en dialog med de tamilske tigre, sådan som Norge kan og at de observatører fra EU landene som tidligere har været med i SLMM, pga. terrorstemplingen er blevet sendt hjem og at de tamilske tigre ikke er velkomne i EU landene, så hvilken dialog det er Martin Møller taler om, er for os uvis.
Før EU`s terrorstempling af de tamilske tigre, advarede flere diplomater og analytikere, blandt andet lederen af SLMM om at en terrorstempling kunne øge volden fordi Sri Lankas regering i så fald ville betragte stemplingen som fri proces til at nedkæmpe de tamilske tigre. Denne forudsigelse har vist sig at holde stik. Sri Lankas regering har modsat sig våbenhvile aftalen og har besat tamilske områder med mange civile tab som følge og skabt hundrede tusinder af internt fordrevne flygtninge.
Tilsyneladende har Martin Møller ikke overblik over konsekvenserne af terrorstemplingen, eller ønsker ikke at forholde sig til dem, hvorfor han ikke har besvaret de resterende spørgsmål fra den unge tamilske vælger.
Vi skal undlade at komme med lange historiske udredninger her, men vil opfordre Martin Møller til at læse SLMM`s ugentlige rapporter som kan læses på SLMM`s hjemmeside. Bla. Vil rapporterne kaste et lys over antallet af dræbte civile som Sri Lankas luftangreb er skyld i, men som i internationale medier enten slet ikke bliver nævnt eller fordrejet således at målene for angrebene var de tamilske tigre. FN`s generalsekretær har endvidere udtalt at FN`s bygning d.27.nov. blev udsat for luftangreb til trods for at alle FN bygninger er markerede med et FN symbol der kan ses fra luften. Den norske nødhjælps organisation FORUT er blevet ramt hele to gange i november måned, den ene af gangene blev lederen af FORUT slynget ud af sin seng og siden har organisationen suspenderet sine aktiviteter i området.
Martin Møller nævner tigerens metoder i kampen. Her er det vigtigt at nævne at de tamilske tigre de 4 gange de er gået i luften, kun har gået efter militære mål og ikke civile. Et af angrebene skete mod en militær base meget tæt på Sri Lankas eneste internationale lufthavn, alligevel blev den internationale lufthavn ikke berørt af angrebet, som var meget præcist udført. Hvis de tamilske tigre virkeligt havde været terrorister, ville de have brugt samme metoder som Sri Lankas luftvåben gør.
I oktober angreb 21 tamilske tigre en af Sri Lankas luftvåbens baser og ødelagde med deres liv som våben, mere end 2o fly som bliver brugt til at angribe tamilske områder med. Hvis de havde været terrorister kunne de ligeså godt have sprunget dem selv i luften blandt civile.
Også i den danske modstandskamp under 2.verdenskrig blev der udført sabotage og likvideret stikkere og disse modstandsfolk var også mange gange meget unge. I dag som dengang, betragtede danskerne disse modige folk som helte. Var frihedskæmperne ifølge Martin Møller ligeledes terrorister?
Martin Møller skriver i sin slut replik at EU`s beslutning ikke er rettet mod tamilerne men mod LTTE. Desværre viser rapporterne fra SLMM at det præcist er det tamilske folk der er blevet ramt af EU`s beslutning og der er måske derfor god grund til at tage beslutningen op til revalidering.
Hvis LTTE ikke er tamiler, hvem er de så?
Flere tusinde tamiler verden over demonstrerede imod en terrorstempling af de tamilske tigre. I Danmark var der 2500 tamiler der havde samlet sig for at demonstrerer en almindelig mandag. Er alle disse demonstrerende terrorister?
Ved sidste valg i Sri Lanka, viste det sig meget tydeligt at tamilerne bakker op om de tamilske tigre og ser dem som solorepræsentant for dem. EU og USA har tilsyneladende samme opfattelse og ser derfor de tamilske tigre som den organisation der skal forhandles med i tamilernes sag.
Det er sørgeligt og foruroligende at et stort regeringsparti som venstre, ikke har overblik over sin udenrigspolitiske rolle og at de tilsyneladende ikke er interesserede i at lade sig informere om den tamilske part i konflikten. Venstre er det eneste parti i Danmark, der har frabedt sig at modtage nyhedsmails fra Tamilvoice.dk.

Relaterede historier.
Et svar fra partierne
Norge peger på Eu som skyld i sammenbrud på freds samtaler i Sri Lankas drøftelser
”EU´s forbudt kommer ikke i et rigtigt tidspunkt, Norge bliver alene i SLMM” - SLMM
”EUs terrorstempling af de tamilske tigre er blind politik.”- Folkebevægelsen mod EU
”Fjern tamilske tigre fra EU's terrorliste ” Lave K. Broch, næstformand for Danmarks Freds-råd og bestyrelsesmedlem i FN-forbundet
2500 "terrorister" demonstrerede i København, men fik stort set ingen medie dækning.
Sider om danske modstandskamp

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my blog, it is about the Livros e Revistas, I hope you enjoy. The address is http://livros-e-revistas.blogspot.com. A hug.