mandag den 3. september 2007

MetroXpress bruger folk, som har kontakt til Sri Lankas paramilitær som kilde

Denne artikel er blevet til på baggrund af et interview med journalist Martin Kjær Jensen fra Metro Express og vores egen research af de svar, som vi fik gennem interviewet. Pga en omfattende research har det taget lang tid at få artiklen gjort klar til publisering, selvom vi allerede annoncerede artiklen tilbage i juni måned. Martin K.Jensen er meget kendt i det tamilske samfund i Danmark såvel som i udlandet og har skrevet mange artikler som kun er kritiske overfor Tamilernes modstandskamp på Sri Lanka. Hans sidste artikel fra Juni måned gav anledning til dette interview for at klarlægge hans motiver. Siden annonceringen af vores interview har Martin K. Jensen taget kontakt til os og skrevet at han ikke tror på at hans kilder har kontakt til paramilitære grupper. Yderligere skriver han at alle selvfølgeligt har en dagsorden, hvilket han har taget højde for. Vi ved også at disse kilder har en dagsorden nemlig at være talerør for srilankas regering. På Martin K. Jensens kilders hjemmeside, kan man i dag læse et eksklusivt interview med en fra de paramilitære grupper. Har man ingen kontakt til paramilitære, hvordan er et sådant interview så kommet i stand? Og hvordan har man kunnet lave officiel hjemmeside for disse grupper?
Idrætsdagen og artiklen! Selvom vi tog kontakt til Journalist; Martin Kjær Jensen allerede samme dag som hans artikel om den tamilske idrætsdag i Herning, som han ikke selv havde deltaget i, var at læse i Metro Express, kunne han ikke huske hvilke kilder han havde benyttet. Han oplyste at han havde skrevet artiklen ud fra oplysninger han havde hentet på forskellige hjemmesider, men at han ikke kunne huske hvilke. I artiklen skrev han at der ved arrangementet var blevet afholdt 2 minutters stilhed for de tamilske tigres martyrer. Tamilvoice har dog efter grundig research på diverse hjemmesider ikke kunnet finde noget der kunne bekræfte dette. Der blev nemlig kun holdt 1 minuts stilhed og det var til ære for alle som er døde i krigen på Sri Lanka. Hvorfor Martin K. Jensen forsøgte at tillægge denne begivenhed sin egen fantasi, kan vi kun gisne om.
Tigerflag! Ved idrætsdagen blev tamilernes nationale flag hejst sammen med Dannebrog, men ifølge Martin K. Jensen blev Dannebrog hejst sammen med de tamilske tigres flag. Martin K. Jensen indrømmede dog overfor tamilvoice, at han udmærket godt kendte til forskellen mellem tamilernes nationalflag og de tamilske tigres flag og at han godt kendte til den historiske forklaring på tigersymbolet i tamilernes nationalflag, men fordi de tamilske tigre også bruger nationalflaget, valgte han at bruge betegnelsen; tigerflag i sin artikel. Vi gjorde Martin K. Jensen opmærksom på at man godt kan sammenligne situationen med modstandsbevægelsens frihedskæmpere i DK under 2. verdenskrig, som jo også brugte Dannebrog.
Fortrolige efterretningsoplysninger om tamilere! Ifølge Martin K. Jensen er han selv i besiddelse af fortrolige efterretningsoplysninger, som angiveligt skulle dokumentere at Tamilsk samordningsudvalg blot er et dæknavn for LTTE. Han fortalte i interviewet til tamilvoice, at han havde de fortrolige oplysninger fra PET, som han ikke kunne fortælle nærmere om. På den baggrund tog Tamilvoice kontakt til PET`s pressemedarbejder som fortalte at de ikke plejer at udlevere fortrolige oplysninger til pressen, hvis det er noget der ikke skal viderefortælles. Martin K. Jensen fortalte i øvrigt også, at han var i besiddelse af oplysninger fra den canadiske efterretningstjeneste, men siden der ikke findes noget tamilsk samordningsudvalg i Canada ved vi ikke hvordan den canadiske efterretningstjeneste kan have oplysninger om samordningsudvalg i andre lande?
Paramilitære som kilder! Martin K. Jensen indrømmer at have kontakt og bruger oplysninger fra folk i DK som alle tamiler ved, har tæt kontakt til paramilitære grupper på Sri Lanka som b.l.a angriber civile tamiler og laver officiel hjemmeside for disse grupper hvor de tager ansvar for deres grusomheder. Martin K. Jensen siger at han ikke har kendskab til alt hvad hans kilder laver, men at han ved at de på et tidspunkt også tilbød at lave hjemmeside for LTTE. Ifølge vores kontakt til LTTE via deres Peace sekretær, har LTTE intet kendskab til at nogen skulle være kommet med et sådant tilbud fra DK. Martin K. Jensen siger endvidere, at hans eneste kendskab til hans kilder, er det kendskab han har gennem sit arbejde med sine artikler, men til spørgsmålet om hvor tæt dette samarbejde er, vil han ikke udtale sig. Martin K. Jensen kender heller intet til den anti-tamilske demonstration som blev afholdt i Brussels, hvor en europæisk udseende mand blev set med en anti tamilsk plakat i hånden.
Desuden vil han ikke gøre sig til ekspert i hvor meget EU`s forbud af LTTE har skadet fredsprocessen, da han ikke blander sig i internationalt stof.
Martin K. jensen var ikke villig til at sende os et billede af ham selv som vi kunne bruge i denne artikel og vi måtte heller ikke bruge hans billede fra Metro Express. Vi foreslog at bruge et billede fra vores eget arkiv fra et tamilsk arrangement som Martin K.J deltog i, hvilket han ikke havde noget imod. Med hensyn til dæknavne er det påfaldende interessant at nævne, at Martin K. Jensen ved det arrangement hvor billedet blev taget, gav sig ud for at hedde Christian!
På grund af Martin K. Jensens tætte samarbejde med paramilitære grupper, frygter den almindelige tamiler i DK, at video optagelser lavet af Martin K J og hans kilder vil blive videregivet til de paramilitære grupper på Sri Lanka, som Martin K.J`s kilder samarbejder med. Er det mon lovligt at samle oplysninger om herboende tamiler og videregive disse til militante grupper i udlandet?
Vi henviser hermed til de omtalte danskejede hjemmesider sådan at enhver læser selv kan undersøge hvem der ejer disse og betaler for deres drift.
TMVP.ORG paramilitærs officiel hjemmeside Fra Danmark.
TMVP.ORG paramilitærs officiel hjemmeside Fra Danmark.
TIVM.ORG paramilitærs officiel hjemmeside Fra Danmark.
Colonelkaruna.com paramilitærs officiel hjemmeside Fra Danmark.
Tamilnationalforce.org paramilitærs officiel hjemmeside Fra Danmark.
Tamilsketigre.dk/ LTTE.DK falsk hjemmeside for LTTE fra Danmark.
Vizhippu.net talerør for srilankas regering. Fra Danmark.
Nitharsanam.net talerør for srilankas regering. Fra Danmark
happybirthdaypirapaharan.dk falsk hjemmeside for LTTE fra Danmark
Neruppu.net talerør for srilankas regering fra Danmark.
Neruppu.com talerør for srilankas regering Fra Danmark.
se mere i > http://www.tamilvoice.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=195&Itemid=38

Ingen kommentarer: